Hyppig håndvask og masser af håndsprit, er blevet en central del af vores hverdag for at begrænse smittespredningen af coronavirus. Men det er også hårdt for hænderne, der let bliver tørre. Vand – især det varme vand, er en kæmpe synder.
Her får du råd til en god håndplejerutine.
Det første du skal gøre, er at bruge en god håndsæbe som er genfugtende. Brug gerne en mild og skånsom håndsæbe. Se efter ingredienser som olie og glycerol, håndsæben behøver nødvendigvis ikke at være antibakteriel.
Det næste du skal gøre er at anskaffe dig en god, fed og fugtende håndcreme. Håndcreme er med til at pleje og beskytte huden. Hav gerne en med i tasken.
Føles dine hænder knastørre? Så er der god grund til at bruge en håndpeeling. Eksfoliering/peeling/scrub fjerner dine døde hudceller, så du slipper af med den gamle, tørre hud og gør genfugtningen af huden mere effektiv.
Prøv fx Raw Coffee Hand Scrub fra århusianske Grums. Denne scrub indeholder kun naturlige ingredienser og er lavet på genanvendt kaffegrums. Den fjerner døde hudceller og stimulerer blodcirkulationen, hvilket mindsker inflammation og synlige aldringstegn. Derudover gør denne scrub det nemmere for din hud at absorbere håndcreme. Brug den også selvom din hud føles normal.